Beskrivelse

Flot og moderne vandskuret villa med stort værksted på 100 kvm. i V. Hjermitslev. Her finder du virkelig en rigtig dejlig bolig til familien og med tilhørende stor god grund og dejligt værksted på næsten 100 kvm med lift og opvarmning. Skønt beliggende med fri udsigt mod både nord og syd over det åbne landskab. Kort afstand til stranden ved Saltum og med gode indkøbsmuligheder i Saltum by. En rigtig dejlig ejendom med mange muligheder. Boligen er i 1 plan og er flot moderniseret og fremstår hvidmalet og vandskuret udvendigt. God indretning med vindfang, dejlig stort åben køkken-stue-afdeling med lyst køkken og god vinkelstue med halvmur til køkken samt udgang til sydvendt nyere terrasse. Der er dejligt badeværelse med kar og muret bruseniche, bryggers og 3 værelser og soveværelse. Der er trælofter og pæne moderne gulvbelægninger. Værkstedet har stort skydeport, samt rum til reservedelslager, samt et redskabsrum. God have med mange gode kroge. Flot nyanlagt indkørsel med sorte granitskærver, som virkelig klæder huset. En fantastisk ejendom med mange muligheder for både og hobby og familieliv. Skal bare opleves.