Alexander Zegal, født 14. november 1948 i Moskva.
Uddannelse: 3 år på special-kunstskole. 6 år på arkitekt- og kunsthøjskole. Afgangsdiplom som indretningsarkitekt, maler og skulptør.
Har arbejdet tre år i filmindustrien.
I en lang årrække medlem af “Foreningen af unge kunstnere”.
Alexander Zegal er en russisk billedkunstner med mange talenter og med en billedverden, der er alt andet end ensidig. Nogle af hans arbejder er enkle, næsten nordisk modernisme. Andre indeholder en verden af næsten kaotisk symbolik, hvor man dog hele tiden mere end aner menneskets betydning i Zegals fantastiske billedsprog.