Bøf Wellington er Oksemørbrad bagt i butterdej og en klassiker i Hell’s Kitchen. Det er en udfordring, at lave men når kok Michael Christensen viser vejen bliver det til at overskue. Som sagt: en udfordring – men arbejdet værd.

Du skal bruge:
½ stk Afpudset mørbrad
250g Champignon
250g Karl Johan svampe
200g Spinat
6-8 plader Butterdej
1 stk Æg
½ dl Fløde
1 stk Skalotteløg
2-3 skiver Hvidt toastbrød

Varm ovnen op til 175 grader varmluft.

Champignoner og Karl Johan svampe renses for jord og skæres i mindre stykker. Steges i lidt smør på en varm pande drys med salt og peber. Efter et par minutter tilsættes en spsk. fint hakket skalotteløg og fløde lad det koge ind et par minutter. 

Spinat sauteres i smør sammen med en skefuld finthakket skalotteløg krydder med salt og peber. Lige før den falder helt sammen tages den af.

Butterdej lægges/rulles ud så det passer med at kunne pakke hele mørbraden ind. Er det butterdejsplader, kan de limes sammen med lidt vand på spidsen af en kniv.

Skær toastbrødet til så det passer i bredde og længde med mørbraden. Læg brødstykkerne på butterdejen og kom svampeblandingen på. Læg mørbraden oven på svampeblandingen. Dæk kødet ind i spinat og drys med salt og peber.

Luk butterdejen til rundt om mørbraden skær evt. overskydende dej fra og dejen pensles med æg. Drys med lidt timian blade og salt. Varm en stegepande op til den er rygende varm med rapsolie. Brun mørbraden på ståfladen i 2-3 min. og kom panden i ovnen og steg mørbraden til en kernetemperatur på 58 grader. Det tager 30-45 min., butterdejen skal være gylden brun og lækker. Brug et stegetermometer.

Når mørbraden er færdig skæres mørbraden i fire lige store stykker og serveres straks.

Opskrift udarbejdet af Michael Christensen, Restaurant Kopp og Co, Hals