Hej Brian.

Jeg ved egentlig ikke, hvor jeg skal starte eller om jeg overhovedet skriver under den rigtige kategori.

For et stykke tid siden kom der en person hen til mig i byen og spurgte mig direkte om jeg led af angst. Jeg blev lidt paf og spurgte hvorfor? Han sagde han kunne se det i mine øjne og den måde jeg kiggede rundt på og bevægede mig (han har selv angst). Han spurgte nærmere ind til det og et lys gik op for mig.

Jeg har haft angstanfald en gang for mange år siden, hvor jeg skulle fremlægge noget i et auditorie, jeg følte at hele salen faldt ned over mig og jeg begyndte at græde ubehersket. Et andet skete for nyligt, hvor jeg pludselig følte jeg ikke kunne trække vejret og at det trykkede i mit bryst. Jeg blev sendt afsted med ambulance og på skadestuen fik jeg at vide at jeg bare havde spændt mine muskler for meget.

Jeg kan ikke være selv og det er når jeg er alene det går rigtig galt, omvendt undgår jeg også situationer, hvor jeg skal være sammen med fremmede. Jeg gør altid mit bedste for at please folk, da jeg ikke ønsker konflikter med dem. Jeg knytter mig meget til enkelte personer i mit liv og stoler ikke på særlig mange.

Jeg er bange for, hvad fremtiden bringer og har altid prøvet at søge der “perfekte” – hvilket har resulteret i at jeg er flyttet ca. 15 gange på 6 år, jeg er flyttet hurtigt sammen med kærester og det er gået i stykker.

Jeg er aldrig i nuet og kan aldrig finde ro.

Jeg kan godt lide at være i byen, men får hjertebanken og får det rigtig varmt når der er mange. Efterfølgende er jeg helt forpustet og skal sunde mig lidt.

Grunden til jeg gerne vil tage fat i det nu, er at jeg er pædagog og jeg synes det påvirker mit arbejde.
Når jeg sidder i møder sveder jeg altid og især når det forventes at jeg siger noget, jeg ryster i stemmen og bliver meget usikker. Når vi er ude til arrangementer, kan jeg føle at mine kollegaer snakker om mig og kigger på mig, selvom min fornuft siger mig, at det ikke er det der foregår.

Jeg vil egentlig meget gerne bekræftes i at det er tegn på angst. Og vil meget gerne have at vide, hvad jeg kan gøre. Min læge kan jeg ikke bruge til noget i denne sammenhæng og jeg vil i første omgang ikke indblande min familie.

Jeg kunne skrive meget meget mere om mærkelige ting og sager jeg oplever, fx når jeg er ude at handle, hvor jeg bare føler jeg er inde i en bobbel og er super opmærksom på at undgå at møde folk jeg kender.

Puha.. tak fordi jeg lige måtte skrive alt det her. Håber det er overskueligt.

Mvh.

Rikke